søndag den 11. marts 2012

Det lovede indlæg :)

Så fik vi lige lov til at laane vores nye ven Mikkels computer, så vi kan skrive lidt til jer :)

Sidste dag i Yangshuo var vi på en lille vandretur til Xing Ping, som er det sted på 20 yuan seddelen (det fra billedet) Det var utrolig smukt, og en kæmpe oplevelse.

Så stod den på rejsedag, og en lille 10 timers bustur, som vi klarede uden problemer. Vi endte på vores hostel i Hong Kong, som er super fint og ligger ovenpå alle de dyre modebutikker, sa vi følger os helt rige.
Vi er helt vilde med Hong Kong! Vi boede de første dage med 2 piger, en canadier og en americaner som var super søde. Dem brugte vi faktisk en del tid med. Den første dag var vi rigtig turister, og med vores nye americaske veninde i hånden oplevede vi Sky Walk, som er en 800 meter lang rulletrappe op til en flot udsigt over Hong Kong. Derfra gik vi en tur gennem botanisk have, hvor vi så en masse sjove og flotte dyr, vi var også en tur igennem Hong Kong park, som var flot og idyllisk. Vi var også igennem Hollywood Street, som er en af de gamle vedligeholdte gader i Hong Kong, det var utrolig sjovt og spændende.Vi sluttede aftenen af med en bytur med vores værelseskammerater, og selvom vi nu er i Hong Kong kan vi sku stadig feste!
Andendagen stod på sightseeing hele dagen og blev sluttede fornemt af på steakhouset Outback med de lækreste bøffer, som vi følte vi havde fortjent!
Dagen efter, var vi på kvindemarked, hvor pungen blev luftet i høj grad. De har simpelthen så mange fine ting hernede. Derefter var vi en tur i Kowloon Park, som var rigtig flot og sjov (med flamingoer, som vi morede os meget over) Om aftenen var vi nede og se Avanue of Stars, og sluttede dagen af med det fantastiske lysshow over Hong Kong Island.
I dag har vi været super gode og kulturelle og set hele to af Hong Kongs mange museer, nemlig national museet og Science museet, det var faktisk virkelig spændende og vi føler os helt kloge nu!
Nu skal vi om lidt over og tømme supermarket for mad, så vi kan få lavet os nogle gode kæmpe madpakker til vores 30 timers togtur i morgen :)

Næste stop er Chengdu, hvor pandaerne venter på os, og vi glæder os sådan til at kramme dem.
Det bliver godt nok et lidt sørgeligt farvel til Hong Kong som vi er blevet ret glade for :)

Ingen kommentarer: